Officielt: Frankfurt-stjerne skifter til Paris Saint-Germain
PSG har haft den helt store pengepung fremme, efter de har handlet ind i tyske Eintracht Frankfurt.
90 millioner euro.
Så meget har Paris Saint-Germain måtte hive op af lommen for at sikre sig den franske landsholdsangriber Randal Kolo Muani, hvis man skal tro Fabrizio Romano.
Tidligere fredag forlød det ellers, at handlen var faldet til jorden, da den tyske klub ikke kunne lokke Hugo Ekitiké til, der netop spiller i PSG og skulle være erstatningen for Kolo Muani.
Alligevel blev de mange penge en for stor fristelse for Frankfurt, og Kolo Muani kan fremover trække PSG’s trøje over hovedet, hvor han får et tæt samarbejde med sin franske legekammerat Kylian Mbappé.
Beløbet svarer til 670 millioner kroner, hvilket også er Frankfurts største salg i historien.