Isaksen er blæst bagover: Meget højere niveau end forventet
Selvom Gustav Isaksen havde forventet et højt niveau i Lazio, så har niveauet alligevel være overraskende højt.
Der er klasseforskel på Superligaen og Serie A.
Derfor giver det også sig selv, at Gustav Isaksen skal vende sig til pludselig at spille i en af de bedste ligaer i verden blandt nogle af sportens bedste spillere.
Og i et interview til TV2 giver danskeren da også udtryk for, at han havde forventet et højt niveau i sin nye klub Lazio – men hvor højt, det i realiteten er, kom alligevel bag på ham.
– Jeg havde regnet med, at det ville blive svært at komme herned; at niveauet var højt, og at jeg virkelig skulle kæmpe for spilletid, fortæller den tidligere FC Midtjylland-stjerne til TV2 og fortsætter:
– Niveauet er bare meget højere, end jeg havde forventet. De er så vanvittigt gode til træning. Det går så stærkt.
På trods af det høje niveau, Isaksen har oplevet, så er Lazio kommet rædderligt fra start i den nye sæson ovenpå den seneste sæsons andenplads.
Skrækstart for Gustav Isaksen og Lazio efter endnu et nederlagDe to første kampe i Serie A er endt med nederlag mod Lecce og Genoa, og i weekenden venter seneste sæsons Scudetto-vindere, Napoli.
Efter sommerens transfervindue er top-opgøret i Serie A også blevet et dansker-opgør med Isaksen på den ene banehalvdel for Lazio og Jesper Lindstrøm på den anden for Napoli.
Braget mellem de to danskere løber af stablen lørdag klokken 20:45 og kan følges på TV2 Sport X.