Premier League

I ly af natten: Disse handler missede du, mens du sov!

Transfervinduet smækkede i natten til lørdag, men en række handler nåede ikke at blive præsenteret inden lukketid - se dem her.

Divorck Origi er en af flere spillere, der skiftede klub over natten.
Foto: Ritzau/Scanpix

Det var alt for denne omgang!

Fredag klokken 00:00 løb tiden ud for klubberne i Europa, og sommeren 2023’s transfervindue smækkede officielt i.

Men som det altid er, nåede en række handler at gå igennem inden midnatsdeadlinen, men blev først offentliggjort, da de fleste af os var krøbet til køjs – her giver vi dig overblikket over de vigtigste af dem.

Origi er tilbage!

Den er god nok.

Liverpool-kulthelten, Divock Origi, er tilbage i Premier League efter at have tilbragt en enkelt sæson hos AC Milan i Serie A.

Den belgiske landsholdsspiller skifter til Nottingham Forest på et sæsonlangt lejeophold fra den italienske storklub.

Officielt: Mason Greenwood har fundet ny klub

Endnu en spændende Forest-signing

Kort efter at have præsenteret Origi var Forest på pletten igen, da den ivorianske midtbanespiller Ibrahim Sangaré fra PSV Eindhoven blev præsenteret i klubben.

Den 25-årige 6’er har tidligere været på blandt andre Manchester Uniteds radar, men har altså nu sat pen på en fem-årig aftale med Nottingham Forest.

Bournemouth henter nedrykket profil

Phillip Billing og co. udnyttede sent på aftenen Leeds’ nedrykning til at nappe 25-årige Luis Sinisterra, der til tider har været flot spillende for Leeds i Premier League.

Den 25-årige columbianer har skrevet under på en et-årig lejeaftale med en købsoption inkluderet i kontrakten.

Milan-back og tidligere Arsenal-profil

Fulham har også været længe oppe i nat og har kunne præsentere to nytilkomne spillere efter deadline.

Den tidligere Arsenal-spiller Alex Iwobi skifter nemlig til Craven Cottage fra konkurrenterne fra Everton på en fem-årig aftale.

Desuden har Fulham – ligesom Forest – været på jagt i AC Milan, hvor man har hentet den 26-årige venstreback Fodé Ballo-Touré.

En ‘kanon’ god Leicester-handel

Nederykkerne fra Leicester har ligesom Fulham også handlet i Everton, hvor man har hentet Tom Cannon til.

Den 20-årige angriber har skrevet under på en fem-årig aftale.

Ingen af Superliga-klubberne har tilsyneladende været i aktion over natten, så du kan få det fulde overblik over hele transfervinduets Superliga-handler i artiklen her.

Lørdagen byder på fodbold fra hele Europa – hele dagen. Så var du sent oppe i går for at følge de sidste handler til dørs, så kan du se her, hvilke kanaler, du skal tænde op for, når du lægger dig på langs i eftermiddag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P