Dagen efter deadline: Vejle Boldklub præsenterer ny spiller
Vejle Boldklub har dagen efter transfervinduet smækkede i præsenteret Yeni N'Gbakoto som ny spiller i klubben.
Yeni N’Gbakoto er ny Vejle-angriber.
Den 31-årige congoleser skifter til Nørreskoven på en to-årig aftale, der blev underskrevet kort inden transferdeadline fredag aften, bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Han kommer til Vejle, efter hans aftale med den australske klub Western Sydney udløb tidligere på sommeren, og klubben har ifølge B.T. sikret angriberen for næsen af flere subtop-klubber fra Ligue 1 i Frankrig.
– N’Gbakoto er en spiller, der i sine offensive kvaliteter vil bidrage med både erfaring, lederskab, og energi. Samtidig kan han dække alle tre af de forreste positioner på holdet, og det giver os flere muligheder i 3F Superligaen, siger Vejle sportschefen Marius Adrian Nicolae og fortsætter:
– Vi har haft N’Gbakoto på listen de seneste tre måneder, men var i skarp konkurrence med flere franske klubber fra Ligue 1. Jeg tror, at de mange samtaler med Ivan, en klar forståelse af projektet, troen på kontinuitet og den kultur, vi har skabt i omklædningsrummet, har været en stor faktor i tilvalget af Vejle Boldklub.
– Vi får en spiller i en vores trup, der kan gøre en forskel fra dag et, og som samtidig har erfaring fra fransk, græsk og engelsk fodbold. N’Gbakoto er også en spiller, der med sine 31 år kommer med en ro, erfaring og vilje til at bidrage til kulturen i omklædningsrummet. Jeg er både tilfreds og stolt over, at vi kom i mål med denne tilføjelse til holdet, og tilmed en forstærkende en af slagsen, slutter sportschefen.
Congoleseren får trøjenummer syv i Vejle og indtræder i truppen dagen efter, at klubben fik sæsonens første sejr i Superligaen.