3F Superligaen

Officielt: Viborg FF udlejer midtbanespiller

Viborg FF oplyser fredag eftermiddag, at man er nået til enighed med en klub om at udleje Jan Zamburek for resten af sæsonen.

Viborg udlejer Jan Zamburek
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF udlejer Jan Zamburek.

Sådan lyder meldingen fredag eftermiddag fra Kløverklubben, som kan fortælle, at man har indgået en lejeaftale med den tjekkiske klub, FC Slovan Liberec.

klubbens hjemmeside oplyses det, at Zamburek vil være udlejet til Liberec for den resterende del af sæson – altså frem til sommeren 2024.

Lejeaftalen sker på baggrund af Jan Zambureks eget ønske om mere kontinuerlig spilletid. Det fortæller klubbens sportschef, Mads Agesen.

– Vi har primært valgt at udleje Jan for at opfylde hans ønske om at spille mere kontinuerligt. Vi har i løbet af sommeren hentet andre typer midtbanespillere ind, og nu er vi i samarbejde med Jan nået frem til, at et år på leje i Tjekkiet vil være godt for alle parter, siger Mads Agesen og fortsætter:

– Der er ingen tvivl om, at Jan er en dygtig fodboldspiller, men han er også en fantastisk person, som altid har ageret meget professionelt både på og udenfor banen. Også selvom han ikke har spillet så meget som ønsket. Så nu ser vi tiden an og håber, at Jan kommer tilbage til Viborg FF som en endnu bedre fodboldspiller.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Jan Zamburek skiftede til Viborg FF fra Premier League-klubben Brentford i januar 2022.

Siden da er det blevet til 45 kampe for klubben med en enkelt scoring og fire assists til følge.

Zamburek er fortsat på kontrakt i Viborg FF frem til sommeren 2025. Det oplyses ikke, om der skulle være en købsoption i lejeaftalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P