Officielt: Randers FC forstærker sig med ivorianer
Randers FC har lejet Lasso Coulibaly i FC Nordsjælland for resten af indeværende sæson.
Det danske transfervindue nærmer sig sin afslutning, og i Randers FC arbejde de helt frem til deadline.
Fredag morgen har kronjyderne præsenteret ivorianske Lasso Coulibaly, der kommer til klubben på en lejeaftale fra FC Nordsjælland.
Lejeaftale gælder for resten af sæsonen, og der er inkluderet en købsoption, således Randers FC kan købe ham fri undervejs.
– Vi har søgt efter en kantspiller med masser af fart til truppen, og det har vi fået i Lasso. Vi har længe gerne ville tilknytte ham, da han virkelig er en talentfuld ung spiller. Han er hurtig, aggressiv og hårdtarbejdende. Og så har han bevist sig som både målscorer og assistmager i 3F Superligaen for FC Nordsjælland. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han bliver en gevinst for os, fortæller sportsdirektør Søren Pedersen.
Alsidige Coulibaly har i FC Nordsjælland spillet både som angriber, som kantspiller og som central midtbanespiller, og han glæder sig til at slutte sig til sine nye holdkammerater, som han allerde kender en smule til.
Mål og Highlights: Randers tager første sejr hjemme mod Viborg– Det føles godt at have skrevet under med Randers FC. Jeg har et godt kendskab til klubben, da jeg har spillet mod Randers FC flere gange. Derudover kender jeg også assistenttræner Fatah Abdirahman rigtig godt fra vores fælles tid på Right to Dream Academy og FC Nordsjælland, fortæller Lasso Coulibaly og fortsætter;
– Mit mål er at give alt, hvad jeg har for holdet og få så meget spilletid som muligt. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og kæmpe for klubben, lyder det fra Coulibaly, som i denne sæson har fået to kampe og samlet fire minutters superligafodbold i FC Nordsjælland.
Alligevel er det lykkes ham at levere en enkelt assist, den kom midt i august, da han var med til at vinde 0-5 i netop Randers.
Den 20-årige ivorianer tiltræder i Randers FC med øjeblikkelig virkning, og han er således allerede i spil til udekampen mod Brøndby søndag.