Officielt: Brøndby sender forsvarer til Argentina
Brøndby er på deadlineday blevet en forsvarsspiller fattigere. Han skal fremover tørne ud for Club Atletico Talleres.
Blas Riveros er fortid i Brøndby.
Han skifter til den argentinske klub Club Atlético Talleres . Det bekræfter den sydamerikanske klub på sin hjemmeside.
Dermed skifter den 25-årige paraguayer Superligaen ud med den argentinske Primera División.
Klubben melder ikke noget om, hvor lang en kontrakt Riveros får. Heller ikke, hvor meget de har måtte hoste op med.
Ekstra Bladet har dog tidligere skrevet, at Brøndby får omkring 5,5 millioner kroner for backen.
Brøndby har også bekræftet afgangen på det sociale medie X.