Premier League

Medier: Greenwood bliver ikke holdkammerater med Gustav Isaksen

Mason Greenwood er meget af fredagen blevet rygtet til italienske Lazio, men grundet på grund af tidsmangel i det italienske transfervindue er skiftet faldet sammen.

Mason Greenwood er officielt færdig i Manchester United
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mason Greenwood og Manchester United blev for et par uger enige om, at de fremadrettet skulle gå hver til sit.

Det bliver dog ikke Lazio, der får glæde af den unge englænders evner på banen. Det skriver både Gianluca Di Marzio og Fabrizio Romano.

Handlen har ellers været oppe over meget af fredagen, men da det italienske transfervindue lukkede klokken 20.00 dansk tid, var der ikke tid nok til at gennemføre skiftet.

Dermed bliver Mason Greenwood ikke holdkammerater med Gustav Isaksen i denne omgang.

Manchester United var angiveligt ellers klar til at lade den 21-årige englænder skifte kvit og frit. Netop det kan også åbne for, at han kan nå at finde en anden klub.

Andre rygter har også tidligere meldt om, at United vil frigøre Greenwood fra sin kontrakt, hvis han ikke finder en ny klub inden den 21. september. Det er nemlig datoen, hvor det saudiarabiske vindue lukker. Et sted, han også tidligere har været sat i forbindelse med.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P