Medie: Endnu en Premier League-klub vil have Højbjerg – er i dialog med Spurs
Fulham er igang med at lede efter forstærkninger til sin midtbane, og ifølge engelsk avis er Pierre-Emile Højbjerg så aktuel, at klubberne er i dialog.
Pierre Emile-Højbjerg har tidligere været rygtet til Atletico Madrid og senest også Manchester United.
Sæsonforberedelserne med den nye Tottenham-manager, Ange Postecoglous, har ikke været optimale for Højbjerg, og den kurre på tråden kan vise sig at være god timing for Fulham.
Premier League-klubben ved Themsen står nemlig til at miste Joao Palhinha til Bayern München, og Fulham har blandt andre Scott McTominay fra Manchester United og Monacos Youssouf Fofana på radaren… og så altså danske Pierre-Emile Højbjerg.
Den danske midtbanespiller, som møder ind i landsholdslejren mandag aften i Helsingør, var i en længere periode meget interessant for Diego Simeone i Atletico Madrid, men Evening Standard erfarer nu, at Fulham og Tottenham allerede er kommet så langt, at de to klubber forhandler om et skifte for Højbjerg.
Medie: AGF klar med forsvarsforstærkning – tæt på at hente Premier League-danskerDer kan godt vise sig lidt af en spillerrokade, skriver avisen endvidere, da et Højbjerg salg til Fulham, vil åbne op for at Tottenham kan købe Chelseas Conor Gallagher, som Postecoglou gerne vil have til sit mandskab.
Fulham forlanger dog mindst 60 millioner pund for Palhinha, og så længe det salg ikke er effektueret, sker der ikke noget.
Fredag aften er vi alle klogere. Følg Deadline Day på campo.dk.