Leonardo Bonucci skifter til Champions League-mandskab
Juventus-legenden, Leonardo Bonucci, skal fremover spille i Berlin, hvor han skal tørne ud for Union Berlin.
En europamester har meldt sin ankomst i Berlin.
Leonardo Bonucci er fredag blevet præsenteret som ny Union Berlin spiller. Det melder klubben ud på sin hjemmeside.
Den 36-årige forsvarsspiller skifter derfor Torino og Italien ud med Tyskland og Berlin efter at have spillet hele sin karriere i italiensk fodbold.
Den aldrene forsvarsgeneral har spillet for Juventus og AC Milan i sin karriere, hvor det er blevet til over 400 kampe i Serie A.
502 kampe nåede han for Juventus mens det blev til 51 kampe for AC Milan.
Journalist: Klublegende er ikke en del af planerne i JuventusDet kom tidligere på sommeren frem, at Leonardo Bonucci ikke var en del af planerne i Juventus længere, og derfor var det ventet, at han fandt sig en ny arbejdsgiver.
Han har spillet 121 landskampe for Italien, hvor det er blevet til otte landskampsmål. Han var med til at vinde EM 2020 for Italien, hvor han anfører i nogle af kampene.