
Skov Olsen sendte Brügge i Conference League-gruppespillet efter dramatisk dyst mod Osasuna
Club Brügge var i store problemer på hjemmebane mod Osasuna i Conference League, men til sidst afgjorde danske Andreas Skov Olsen opgøret og sikrede samtidig en plads i Conference League-gruppespillet.

Club Brügge havde store problemer med at ekspedere spanske Osasuna ud af Conference League-kvalifikationen.
Belgierne havde ellers et godt udgangpunkt fra udekampen i Spanien, som holdet vandt med 2-1. Alligevel var det Osasuna, der på udebane viste klassen.
Her bragte Johan Mojica spanierne foran med 1-0 efter 27 minutter, og i begyndelsen af anden halvleg så det ud til, at gæsterne kunne levere et europæisk comeback.
Her scorede kroatiske Ante Budimir nemlig til 2-0, og dermed var det Osasuna, der samlet var foran.
Det fik Igor Thiago dog lavet om på efter 73 minutter med sin scoring til 2-1, og blot tre minutter senere afgjorde Skov Olsen opgøret med udligningen til 2-2.
Dermed endte opgøret med en samlet 4-3-sejr til Club Brügge, der kan se frem til europæisk gruppespil.