Serie A

Officielt: AS Roma henter Romelu Lukaku

Romelu Lukaku skal tilbage til Serie A, hvor hans nye cheftræner hedder José Mourinho.

AS Roma har lejet belgiske Romelu Lukaku i Chelsea for resten af sæsonen.
Foto: AS Roma

Transfersagaen har nået sin ende.

Romelu Lukaku har endelig fundet sin nye klub, da Chelsea ikke var meget for at beholde den belgiske angriber.

Lukaku var i sidste sæson lejet ud til Inter, og nu fortsætter han karrieren i Serie A – denne gang også på en lejeaftale.

José Mourinho og AS Roma henter nemlig 30-årige belgier til den italienske hovedstad.

Dermed får Lukaku mulighed for at udbygge sine statistikker i den bedste italienske række, hvor han i alt har spillet 97 kampe indtil videre – alle for Inter.

Lukaku åbner op om ‘karrierens sværeste periode’: Jeg skuffede mit land

Her har han scoret 57 gange og lagt op til 18 mål.

– Velkomsten, jeg har fået fra den her klub og dens fans, har glædet mig og givet mig endnu mere motivation til at give alt for mit nye hold. Som modstander har jeg følt atmosfæren på Stadio Olimpico og varmen fra Romanisti (klubbens fans, red.).

– Det er rart at vide, at jeg er en del af det i dag, Jeg fik for nylig muligheden for at tale med ejerne, og jeg var imponeret af deres ambitioner. Nu skal vi arbejde, være ydmyge og vokse kamp for kamp. For mit eget vedkommende kan jeg ikke vente på at være til rådighed for mine medspillere bådepå og udenfor banen, lyder det fra Lukaku.

Den store belgier bliver da heller ikke noget nyt bekendtskab for José Mourinho, som han tidligere har spillet under i både Chelsea og i Manchester United. I alt har Lukaku spillet under portugiseren 76 gange, hvor af de 73 var i Manchester United. Her blev det til i alt 33 mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P