Medie: Randers lejer alsidig allrounder i FC Nordsjælland
Efter en sløj start på sæsonen kom Randers FC fredag igang med en sejr over Viborg, og nu kan der vente kronjyderne forstærkning.
På mange måder er det et skifte, der ligger lige til højrebenet.
Det højreben kunne meget vel sidde på 20-årige Lasso Coulibaly, for det er nemlig den højrebenede ivorianer, der ifølge B.T. skifter Nordsjælland ud med Kronjylland.
Den alsidige ivorianer har i denne sæson kun fået tre ultrakorte indhop i FC Nordsjællands første ni kampe i Superligaen og Conference League-kvalifikationen.
Lasso Coulibaly har for FC Nordsjælland dækket adskillige positioner, og han har således været at finde helt på toppen, på begge kanter samt mere centralt på midtbanen.
Coulibaly fik sit gennembrud i FC Nordsjælland i 2021-22-sæsonen, hvor han et halvt år efter sin ankomst til Danmark spillede 23 af klubbens kampe i Superligaen.
Mål og Highlights: Randers tager første sejr hjemme mod ViborgI alt har han 53 gange trukket i FC Nordsjælland-trikoten, og det er blevet til i alt tre scoringer og tre assists. Den ene af de tre assists kom pudsigt nok, da han fik de sidste tre minutter i 0-5-sejren over netop Randers FC midt i august.