Medie afblæser transfer-bombe: Schmeichel-rygte passer ikke
Under TV-transmissionen af F.C. København mod Rakow smed kommentatorerne pludselig lidt af en rygte-bombe, som nu skydes til jorden.
Niels Christian Frederiksen og Per Frimann satte ild til internettet.
Under kommenteringen af F.C. Københavns Champions League-triumf mod polske Rakow meldte de to Viaplay-eksperter, at de havde hørt et vildt rygte på vandrørerne.
Rygtet gik på, at Kamil Grabara spillede sin sidste kamp for FCK onsdag aften, og at Kasper Schmeichel skulle stå klar til at tage over for polakken i F.C. København-buret.
Det fik især det sociale medie ‘X’ til at gå bananas, eftersom B.T. tidligere har meldt ud, at Grabara forventes at blive i F.C. Købanhavn, selvom der har været rigeligt med interesse fra blandt andre Juventus og Bayern München.
Den normalt meget troværdige B.T.-journalist Farzam Abolhosseini var derfor nødt til at gå ud og mane til besindighed og afblæse rygterne om både Grabaras exit og Schmeichels tilkomst.
– Det passer ikke, at Kamil Grabara er solgt, så Kasper Schmeichel skulle være på plads som hans afløser, skriver Farzam på ‘X’.
Mål og Highlights: FCK booker billet til Champions League-gruppespil efter vanvidsdrøn og drama mod RakowI kølvandet på triumfen blev Grabara spurgt ind til hans fremtid, og svaret var en anelse kryptisk, og den eneste konklusion han kunne drage var, at han ikke kunne svare på det på nuværende tidspunkt.
Du kan se interviewet med målmanden nederst i artiklen.
Du kan få det fulde overblik over, hvem den polske keeper og resten af F.C. København kan møde i Champions League-gruppespillet lige her.