Atalanta henter tidligere Sønderjyske-profil
Den tidligere Sønderjyske-profil, Emil Holm, skifter Spezia ud med Atalanta, som han tilslutter sig på en lejeaftale med købsoption.
Fra Sønderjyske til Spezia til Atalanta.
Sådan lyder den rejse, som den 23-årige svensker, Emil Holm, har været på de seneste par år.
Den italienske Serie A-klub, Atalanta, kan således torsdag eftermiddag fortælle, at man er nået til enighed med Emil Holm og Spezia om en lejeaftale, der sender Emil Holm til den italienske topklub for den resterende del af sæsonen. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
I samme forbindelse oplyses det, at lejeaftalen indeholder en købsoption, som kan aktiveres, hvis parterne ønsker at gøre klubskiftet permanent ved lejeaftalens udløb.
Emil Holm spillede i sin tid 44 kampe i Sønderjyske-trøjen, hvorefter turen gik til Italien, hvor han har kæmpet sig til en fast startplads hos Spezia i løbet af den forgangne sæson.
En skade holdt dog Holm på tribunen i løbet af foråret 2023, som endte med en Spezia-nedrykning fra Serie A. Nu er Emil Holm dog igen tilbage i den bedste italienske række – i hvert fald for en stund.