Skal Kvistgaarden sælges eller ej? – nu melder medie ham på vej videre alligevel
Tirsdag forlød det sig, at Brøndby IF skulle have afvist Celtics tilnærmelser på Mathias Kvistgaarden - onsdag morgen meldes han nu på vej til Celtic alligevel.
Transfervinduets sidste dage er notorisk hektiske.
Et eksempel på dette er de verserende transferrygter om Brøndby IF’s Mathias Kvistgaarden.
Han meldes således onsdag morgen alligevel på vej til skotske Celtic, selvom B.T. tirsdag skrev, at Brøndby IF havde afvist den skotske storklub.
Det er transferjournalisten Nicoló Schira, der onsdag morgen skriver om den potentielle transfer på det sociale medie X.
Her lyder det kort og godt, at Mathias Kvistgaarden nærmer sig Celtic for 4,5 millioner euro. Det svarer til 33,5 millioner kroner.
Celtic skulle stå klar med en lang kontrakt til den 21-årige angriber.
Meldingen fra B.T. tirsdag var ellers, at Brøndby skulle have afvist et bud på 35 millioner kroner fra den skotske storklub.
Også mediet Tuttomercatoweb sender den 21-årige Brøndby-angriber til Skotland. Her lyder prisen på 37 millioner kroner.
Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at Carsten V. Jensen og co. forlanger 52 millioner kroner, hvis man skal sælge sin guldfugl denne sommer.
Det danske transfervindue forlænges