3F Superligaen

Jordan Larsson: Det er de kampe, man spiller fodbold for

Der er alt på spil, når FCK onsdag aften skal spille den afgørende Champions League-kvalifikationskamp, og Jordan Larsson glæder sig.

Jordan-Larsson-FCK-Champions-League
Jordan Larsson i Champions League for FCK (Foto: JANEK SKARZYNSKI/Scanpix 2023)

– Det er kampene, man vil spille.

Sådan har Jordan Larsson det inden onsdagens brag mod Rakow.

Det er drømmen for mange fodboldspillere, og det er de færreste, der får fornøjelsen af, at høre Champions League-hymnen inden kampstart i et gruppespil.

Men netop dette får Jordan Larsson og resten af FCK-mandskabet muligheden for at spille sig til, når de onsdag aften møder de polske mestre, Rakow Czestochowa, i den sidste og afgørende kamp i Champions League-Kvalifikationen hjemme i Parken.

Og det er selvsagt en spændt Jordan Larsson, der glæder sig til onsdagens store opgør. Da han var på besøg i Offside-studiet mandag aften, snakkede han om, den store oplevelse, der venter ham og holdkammeraterne.

– Det er kampene, man vil spille. Champions League-kampene er store kampe, og der kommer mange mennesker i Parken, og det er det, man spiller fodbold for.

Der er en billet til Champions League-gruppespillet på spil, når FCK onsdag aften træder ind på Parkens græstæppe, hvor polske Rakow skal overvindes. FCK fik en 1-0 sejr med hjem fra det første opgør.

FCK har været i Champions League-gruppespillet fem gange, men det vil være første gang i klubbens historie, hvis det lykkedes at komme i Champions League-gruppespillet to sæsoner i streg.

Se hele interviewet øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P