3F Superligaen

Poulsen efter forlængelse: Giver alt hvad jeg har for klubben og fansene

AGF og Nicolai Poulsen har fået papir på hinanden i to år mere. Noget hovedpersonen selv er glad for, og ser frem til.

Nicolai Poulsen er glad for sin forlængelse med AGF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nicolai Poulsen forlængede tirsdag aften sin kontrakt med AGF, så den nu løber frem til sommeren 2026.

Poulsen har været i det aarhusianske siden 2019, og han ser da også frem til at tilbringe flere år i klubben.

Det fortæller han i en udtalelse til klubbens hjemmeside i forbindelse med kontraktforlængelsen.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået det på plads. Jeg er meget glad for at spille i AGF, og er stolt, hver gang jeg tager trøjen på. Så giver jeg alt hvad jeg har for klubben, holdet og for fansene – det tror jeg også de ved og sætter pris på.

– Det har stor betydning at være et sted, hvor jeg kan mærke, at man er glad for den indsats og det arbejde, man udfører på og udenfor banen, siger Nicolai Poulsen.

Den 30-årige midtbaneslider mangler heller ikke ambitioner trods to bronzemedaljer på de fire sæsoner i AGF.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg er stadig fuld af ambitioner og drømme på holdet og klubbens vegne. Vi skal fortsætte den gode udvikling, som jeg synes vi har været inde i et stykke tid og hele tiden bygge på. Det ser jeg frem til at fortsat at bidrage til og jeg glæder mig over, at jeg stadig kan kalde mig AGF’er i de kommende år, tilføjer Poulsen.

Nicolai Poulsen har hidtil opnået 136 kampe for AGF, hvori det er blevet til 48 gule kort, fire røde og to mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P