Medie: Fik anførerbindet i juni – nu indstiller han landsholdskarrieren
En store spansk avis skriver, at den spanske landsholdsanfører har valgt at indstille sin landsholdskarriere.
For nyligt blev han udnævnt som anfører.
Men blot få måneder efter udnævnelsen til kaptajn er det nu angiveligt slut for Jordi Alba på det spanske landshold.
Således skriver den store spanske avis Marca tirsdag, at den rutinerede venstreback har meddelt den spanske fodboldforbund (RFEF), at han stopper som spansk landsholdsspiller.
Mediet skriver, at Inter Miami-spilleren tog beslutningen om sit exit på landsholdet for flere uger siden, og at han allerede der oplyste det spanske fodboldforbund og den spanske landstræner, Luis de la Fuente, om sin beslutning.
Landstræneren var ifølge Marca forstående, men også ærgerlig over Albas beslutning, eftersom den nye landsholdsanfører skulle agere det rutinerede anker frem mod EM-slutrunden i Tyskland næste sommer.
Landsholdsstoppet skulle desuden ikke have noget som helst at gøre med den larm, der i øjeblikket runger ud af det spanske fodboldforbund.
Mål og Highlights: Se Messi og Alba sende Inter Miami i finalen med sejr over Mikael Uhre og co.Alba nærmede sig ellers den magiske landsholdsmilepæl på 100 landskampe, men ender formentlig med at stoppe karrieren på 93.
Til gengæld stopper den nu formentlig forhenværende landsholdsanfører på en stor succesoplevelse, da han i sin sidste kamp for Spanien løftede Nations League-trofæet tilbage i juni måned, hvor man slog Kroatien i straffesparkskonkurrence i finalen.