Jordan Larsson om sin tid i Moskva: Ville væk hurtigst muligt
Jordan Larsson sætter ord på, hvordan det var at være i Spartak Moskva, da Rusland invaderede Ukraine.
Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022.
På daværende tidspunkt spillede FCK-angriberen Jordan Larsson i Spartak Moskva.
Som så mange andre spillere i den russiske liga kom han væk fra Rusland, men der gik alligevel noget tid, før et skifte kom på plads, og han spenderede derfor næsten to måneder i hovedstaden under krigen.
– Det var selvfølgelig ikke sjovt (..) Man var usikker på, om man kunne tage derfra, og om Ukraine ville angribe Moskva, sagde Jordan Larsson i Viaplay-programmet Offside.
Han blev spurgt ind til, om han var helt sikker på, at han bare skulle væk så hurtigt, han kunne, og til det havde Jordan Larsson et klart svar:
– Ja, det var min tanke, men så enkelt var det ikke. Klubben ville gøre alt for, at vi spillere, som kom fra Europa, skulle blive. De forsøgte at sige, at ‘den der krig er bare en militær operation’ og alt muligt. Men jeg var sikker på, at jeg ville væk derfra så hurtigt som muligt.
Heldigvis for Jordan Larsson kom han væk derfra i april 2022, da han skiftede til svenske AIK på en lejeaftale.
Efterfølgende skiftede han til Schalke 04 fra Spartak Moskva på en fri transfer, hvor han spillede, indtil han kom til F.C. København – først på leje, og senere på en permanent transfer.
Jordan Larsson kom derfor aldrig tilbage til Moskva efter skiftet hjem til Sverige.
FCK forventer rekord mod polske mestreJordan Larsson, som er søn af den svenske legende Henrik Larsson, har 27 kampe for FCK, og her er det blevet til 10 mål og et enkelt oplæg.