‘Jeg er på vej’: Har Bayern-profil lige offentliggjort sit eget skifte på Instagram?
Bayern-backen er formentlig snart på plads i sin nye klub.
Det står efterhånden klart for de fleste, at Benjamin Pavard skal væk fra Bayern München.
I hvert fald har der været rigeligt med skriverier om franskmandens utilfredshed i den tyske storklub, mens flere storklubber har været interesserede.
Og nu ligner det, at den tidligere franske verdensmesters ønske om at komme væk er gået i opfyldelse. I hvert fald holder højrebacken sig på ingen måde tilbage med knap så subtile hints på sin Instagram.
I en Instagram-story, hvor den 27-årige øjensynligt sidder i et fly, skriver han nemlig følgende:
– Inter-spilleren Benji ankommer.
Franskmanden er altså ifølge ham selv på vej til Milano for at gennemgå sit lægetjek og skrive under på kontrakten med sidste sæsons Champions League-finalister.
Medie: Tottenham-spiller kan blive genforenet med KaneIfølge Fabrizio Romano skifter franskmanden til Inter for en pris på 32 millioner euro – eller 186 millioner kroner – alt inklusiv.
Landsholdsbacken har spillet 163 kampe for Bayern München, scoret 12 mål og samme antal oplæg.