Medie: Tidligere United-spiller afslører ny spiller er tæt på
Fred, der tidligere på sommeren skiftede fra Manchester United til Fenerbahce, afslører nu, at hans tidligere arbejdsgiver er tæt på en ny spiller.
I dag ved man ofte, at spillere skifter klub, længe inden det bliver officielt.
At holdkammerater afslører det, hører dog til sjældenhederne. Det er dog tilfældet i denne sag.
Den tidligere Manchester United-spiller Fred fortæller nemlig, at hans tyrkiske holdkammerat Altay Bayindir, snart er fortid i Fenerbahce. Det skriver den normalt pålidelige transferjournalist Fabrizio Romano.
Fred har angiveligt ønsket Bayindir held og lykke på sin videre færd til den røde del af Manchester.
– Jeg ønskede Altay (Bayindir, red.) held og lykke, da han rejste. Han skifter til et fantastisk hold.
Altay Bayindir bliver rigtig glad i Manchester United, fortæller Fred ifølge Romanos opslag på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Den tyrkiske keeper skal, ifølge Romanos oplysninger, have været i Manchester de seneste tre dage.
Her venter han angiveligt blot på, at den nuværende reservemålmand i United, Dean Henderson, færdiggør sit skifte til Crystal Palace. Derefter er der fri bane for ham til, at kunne kalde sig Manchester United-målmand, som Fred har afsløret.