Medie: Alexander Bah på radaren i flere klubber
Alexander Bah er en eftertragtet herre i europæisk topfodbold, men hans arbejdsgiver er ikke meget for at lade ham gå.
Alexander Bah har gjort sig bemærket flere steder.
Den danske landsholdsback skiftede sidste sommer til portugisiske Benfica, og flere klubber kigger allerede nu på muligheden for at hente den tidligere Sønderjyske-spiller.
I starten af sommeren var Bah et samtaleemne i selveste FC Barcelona, men på toppen af catalanernes ønskeliste ligger en portugiser, som nu er meget tæt på at skifte til Barça.
Brentford, Fulham, Bolgna og Hoffenheim er blandt de klubber, der har kigget nærmere på den 25-årige dansker, men nu er der nye bejlere til Alexander Bah.
Tipsbladet mener nemlig at vide, at især to Premier League-klubber har øjnene rettet mod Benfica og Bah.
Her er der tale om West Ham, der stadig har penge til overs efter salget af Declan Rice og tilgangen af Mohammed Kudus, og Nottingham Forest, der leder begge leder efter en ny højreback.
Derudover er der tale om en mulighed på en af Europas største adresser.
Arsenal er ifølge Tipsbladet også en mulighed. ‘The Gunners’ har Ben White og Cedric Soares til rådighed i højre side af forsvaret, og her kan de få brug for en mulighed til – med tanke på det kampprogram, der venter Arsenal som engelsk Champions League-deltager.
Det er dog langt fra sikkert, at Benfica vil give slip på Alexander Bah.
Klubben har allerde sagt nej til salg af andre spillere i forsvaret, og ifølge Tipsbladet lader det ikke til, portugiserne er særligt interesseret i at sælge danskeren.
Medie: Højbjerg kan ende med chokskifte til Premier League-konkurrentAlexander Bah skiftede sidste sommer fra Slavia Prag til Benfica for 60 millioner kroner.
Siden da har han spillet 46 kampe for den portugisiske hovedstadsklub, hvor det er blevet til en enkelt scoring og syv oplæg.