Premier League

Først til 200 – Guardiola smadrede Alex Ferguson-rekord med sejr over Sheffield

Pep Guardiola kunne søndag eftermiddag glæde sig over sin Premier League-sejr nummer 200 med Manchester City.

Pep Guardiola er den hurtigste manager nogensinde til at nå 200 Premier League-sejre.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Pep Guardiolas Manchester City går formentlig over i historien som et af de bedste mandskaber nogensinde.

Og søndag eftermiddag markerede endnu en vild Pep Guardiola-rekord hans succesfulde tid i det engelske, som har kastet fem engelske mesterskaber af sig.

Her vandt City nemlig sin Premier League-kamp nummer 200 under Pep Guardiola med 2-1-sejren over Sheffield United, og som det normalt er med spanieren, så var det ikke bare gjort på normal vis.

Næ, City-manageren har præsteret at vinde de 200 kampe hurtigere, end nogen anden Premier League-manager nogensinde har formået at gøre det.

Den spanske taktikker brugte ikke færre end 269 Premier League-kampe på at vinde sine første 200 af slagsen – og de er selvsagt allesammen vundet med Manchester City.

Og hvis det ikke var nok for fansene af de lyseblå, så gør det formentlig ikke præstationen mindre fed, at Guardiola overtager rekorden fra den legendariske Manchester United-manager Sir Alex Ferguson – og i øvrigt gør skottens tidligere rekord til skamme.

Officielt: Tidligere Superliga-profil er ny West Ham-spiller

Den legendariske manager skulle nemlig bruge 322 kampe på at nå 200 Premier League-sejre med Manchester United – altså hele 53 kampe mere end Guardiola.

José Mourinho, der også har en fortid i Manchester United, degraderes med Guardiolas sejr til tredjepladsen, eftersom han skulle bruge 326 kampe på at nå de 200 sejre.

Sejren markerede også Manchester Citys perfekte start på sæsonen, da The Citizens har ryddet bordet i de første tre runder og taget lutter sejre over Burnley, Newcastle og Sheffield United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P