3F Superligaen

Brøndby-helt om drømmedebut: Har aldrig oplevet noget lignende

Brøndbys nye målmand, Patrick Pentz, fik helterollen i sin første kamp for klubben mandag, hvor Vejle blev besejret.

Brøndbys debuterende målmand redde straffspark i kampens døende minutter og sikrede sit hold tre point mod Vejle.
Foto: Brøndby IF

Det lugter af en ny målmandssensation i Brøndby.

Efter en mere end godkendt præstation af Thomas Mikkelsen i sæsonens første kampe, blev det tid til nye kræfter mellem stængerne mandag, da Vejle blev besejret med 1-0.

Her fik Patrick Pentz sin første kamp for Brøndby, og det er nok en, han sent vil glemme.

Den østrigske keeper reddede nemlig straffespark i syvende minut af tillægstiden og sikrede dermed sit hold tre point.

– Første clean sheet og en sejr. Jeg kunne ikke drømme om en bedre start i denne smukke klub.

– Jeg har aldrig oplevet en lignende kamp. 105 minutter, tror jeg. Det føltes som om, at den aldrig ville slutte, men i sidste ende er vi glade for, at vi tog de tre point, og at jeg kunne holde buret rent, lyder det fra Pentz i et interview til Viaplay efter kampen.

BIF-målmanden siger derudover, at man normalt som målmand kigger lidt på, hvordan det andet hold sparker straffespark, men at det altid er en anden faktorer, der spiller ind, når man skal redde et straffespark.

– Det handler altid om held. Jeg tænkte, at han måske ville gå efter midten, men så hoppede jeg til højre, siger han med et smil på læben.

Du kan se Patrick Pentz’ mirakel-redning i videoen øverst i artiklen.

Ekspert storroser Vallys: Bør tænkes ind på landsholdet

Patrick Pentz er kommet til Brøndby på en lejeaftale fra tyske Bayer Leverkusen. Her skal han være hele 2023/24-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P