Bundesligaen

Medie: Dortmund har forhørt sig om dansk landsholdsspiller

Borussia Dortmund har efter sigende et godt øje til Yussuf Poulsen, og har derfor forhørt sig om muligheden for at hente den danske landsholdsspiller.

Dortmund har forhørt sig om Yussuf Poulsen i RB Leipzig.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Yussuf Poulsen har tilbragt de seneste 10 år i RB Leipzig.

Det er dog ikke ensbetydende med, at han slutter karrieren i den tyske klub, som han i sin tid skiftede til fra Lyngby Boldklub.

Han har således lige nu kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt i Leipzig, og ifølge Leipziger Volkszeitung er der nu bud efter danskerens evner fra en konkurrent i Bundesligaen.

Der er her tale om Borussia Dortmund, som skulle have forhørt sig om Yussuf Poulsens situation.

Mediet skriver dog videre, at selvom der er interesse fra Dortmund, så er det ikke sikkert, at Yussuf Poulsen selv ønsker skiftet.

Han skulle således have en intention om at forblive loyal overfor sin nuværende arbejdsgiver, hvor en forlængelse er under opsjeling.

Debut til dansk landsholdskeeper endte i skuffende pointtab

Yussuf Poulsen har været med på opturen i Leipzig, og har siden sit skifte dertil noteret sig for hele 361 kampe i klubben.

De mange kampe har kastet 85 mål og 63 assists af sig.

På det danske A-landshold står han noteret for 68 kampe med 11 mål til følge.

Den danske angriber har døjet med skader det seneste år, hvorfor vejen til spilletid har været længere end tidligere.

I denne sæsons første kamp i Bundesligaen startede han da også på bænken, inden han blev skiftet ind til de sidste 28 minutter i 3-2-nederlaget ude mod Bayer Leverkusen.

Fredag spillede han til gengæld fra start, da VfB Stuttgart blev besejret med 5-1. Du kan se stillingen i Bundesligaen HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P