LaLiga

Xavi: Jeg fordømmer præsidentens opførsel

Det spanske fodboldforbunds præsident er havnet i stormvejr, efter han kyssede flere af de spanske spillere, da de vandt kvindernes VM.

Xavi-udtaler-sig-om-Rubiales
Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Luis Rubiales navn er i den grad kommet i folkemunde.

Det spanske fodboldforbunds præsident valgte oven på landets kvindelandsholds VM-triumf at udtrykke sin gejst med kys på munden.

Hændelsen har skabt røre i fodboldens verden, hvor flere profilerede spillere blandt andet har udtalt, at de ikke vil optræde for landsholdet med Rubiales ved roret.

Nu er det så FC Barcelonas cheftræner, Xavi, der er gået ind i debatten.

– Jeg vil give min ubetingede støtte til Jennifer Hermoso (spilleren, Rubiales kyssede på munden, red.) og resten af truppen, siger Xavi og fortsætter.

Spansk fodboldpræsident suspenderet efter kys

– Jeg fordømmer præsidenten for det spanske foldboldforbunds opførsel, siger Xavi på et pressemøde forud for Barcelonas kamp mod Villarreal søndag.

Hovedpersonen selv udtalte fredag på et pressemøde, at han nægter at gå af som præsident, da han mener, der er tale om et attentat på hans person, skriver det spanske medie Relevo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P