Medie: Coutinho er blevet enig med klub i Qatar
Philippe Coutinho skulle nu være snublende tæt på at skifte til Qatar-klubben Al Duhail.
Det er ikke kun klubberne i Saudi-Arabien, der har blikket rettet mod Premier League i jagten på forstærkninger.
Også i Qatar lurer klubberne på nogle af fodboldens mere prominente navne.
Således skriver transferjournalisten Fabrizio Romano på X, at Al Duhail og Philippe Coutinho er nået til enighed om et skifte.
Selvom de personlige detaljer mellem parterne nu er på plads, mangler Philippe Coutinhos nuværende klub, Aston Villa, fortsat at give grønt lys til skiftet.
Der er dog igangværende forhandlinger mellem Qatar-klubben og Aston Villa, og ifølge Romano er det Al Duhails klokkeklare intention at få hentet Philippe Coutinho til klubben.
Lykkes det for Al Duhail at hente Philippe Coutinho, så får man en spiller med et CV, der vidner om et kæmpe talent.
Særligt i sine fem år i Liverpool fra 2013 til 2018 fik den brasilianske kreatør skabt et navn for sig selv, inden karrieren langsomt men sikkert gik nedad bakke efter skiftet til først FC Barcelona og dernæst et lejeophold i Bayern München.
Medie: Fredberg og co. vil hente endnu en dansker til Anderlecht – denne gang fra Premier LeagueI sommeren 2022 skiftede han til Aston Villa, hvor han dog ikke er en del af startelleveren længere.
I Liverpool noterede han sig for 54 mål og 45 assists i 201 kampe, mens det i Aston Villa er blevet til seks mål og tre assists i 43 kampe.
Hans kontrakt med Aston Villa strækker sig frem til sommeren 2026.