
Inter bekræfter: Sender argentiner til Ligue 1
Joaquin Correa skifter Serie A ud med Ligue 1, efter Inter lørdag har bekræftet, at han er blevet udlejet for resten af sæsonen.

Joaquin Correa skal til Ligue 1.
Således oplyser Inter, at den 29-årige argentiner drager til franske Marseille.
Inter skriver videre på sin hjemmeside, at der er en købsoption med i aftalen.
Købsoptionen kan sågar ende med at blive obligatorisk, såfremt en række kriterier i aftalen bliver opfyldt.
Inter oplyser ikke nærmere om hvad der skal til for at købsoptionen bliver obligatorisk.
Lejeaftalen gælder i første omgang for resten af sæsonen.

Joaquin Correa kom til Inter på en lejeaftale fra Lazio tilbage i 2021.
Sidenhen blev skiftet gjort permanent i sommeren 2022.
De to år i Inter har kastet ti mål og fem assists af sig for den argentinske angriber.
Joaquin Correa står desuden også noteret for 19 A-landskampe for Argentina.