Første gang denne sæson: Dansker at finde i Uniteds startopstilling

Christian Eriksen har fundet vej til Manchester Uniteds startopstilling for første gang i indeværende sæson.

Tom Heaton mener, at Christian Eriksen er den bedste pasningsspiller i Manchester United.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Så skete det endelig.

For første gang denne sæson er der et dansk islæt over Manchester Uniteds startopstilling.

Således får Christian Eriksen sine første minutter fra start for Erik ten Hags tropper, når De Røde Djævle lørdag møder Nottingham Forest i Premier League.

Det er dog sandsynligvis ikke, fordi danskeren har scoret sig en fast startplads i Uniteds startellever.

Den skyldes nemlig, at Eriksens nyerhvervede engelske konkurrent Mason Mount har pådraget sig en skade der holder ham ude af opgøret.

Der er dog ikke fuld plade på danskere i United-truppen endnu, eftersom Rasmus Højlund stadig bøvler med en skade – der har dog tidligere på ugen været positivt nyt om den danske angribers situation.

United bekræfter: Muskelskade sender profil på bænken i flere uger

Holdets engelske venstreback Luke Shaw er også ude af startopstillingen, som du kan se nedenfor, grundet en skade, du kan læse mere om i artiklen ovenfor.

Kampen mellem Forest og United sparkes igang klokken 16:00 og kan følges på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P