Fem mål og lyn-udvisning da Rønnow og Union Berlin kørte over Darmstadt
Frederik Rønnows Union Berlin fører nu Bundesligaen efter en stensikker sejr på udebane over Darmstadt lørdag eftermiddag.
Union Berlin spillede med en mand i undertal i næsten 70 minutter mod Darmstadt lørdag eftermiddag, men i sidste ende betød det ingenting for Frederik Rønnow og co., der alligevel vandt med 4-1.
Efter at have fået en drømmestart med Robin Gosens’ scoring efter fire minutters spil, gjorde Brenden Aarsonson ellers betingelserne svære for udeholdet, da han fik to gule kort på et kvarter og blev smidt ud efter 21 minutter.
Og selvom Darmstadt kort efter fik udlignet betød det i sidste ende ikke noget, at Union var en mand i undertal og Rønnow og co. kørte alligevel hjemmeholdet over og sejrede altså med 4-1.
Det betyder, at Union Berlin for nu fører Bundesligaen, og at Darmstadt agerer bundprop efter to nederlag i de to første kampe.