Premier League

Trods rygter: Højlund ikke klar alligevel – men han nærmer sig

Rasmus Højlund kommer ikke til at spille for Manchester United i weekendens kamp mod Nottingham Forest, da han endnu ikke er helt klar efter sin skade.

Rasmus Højlund spiller ikke mod Nottingham Forest.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund bliver ikke klar til weekendens kamp for Manchester United.

Det oplyser manageren i den engelske storklub, Erik ten Hag, ifølge klubbens egen hjemmeside.

Her fortæller til gengæld, at selvom den danske angriber endnu ikke er helt klar til at få debut, så har han trænet “rigtigt” med fredag.

– I dag trænede han (Rasmus Højlund, red.) med i holdtræningen for første gang.

– I næste uge regner vi med at han har en hel uge med hele holdet til træning. Så han er meget tæt på at blive en del af truppen, siger Erik ten Hag.

Engelske The Sun skrev ellers torsdag, at Rasmus Højlund var ved at være klar til sin debut, og at Erik ten Hag overvejede ham til lørdagens hjemmekamp mod Nottingham Forest.

Den danske angriber blev præsenteret i Manchester United den 5. august, men ankom altså med en skade, som han først nu er ved at være kvit.

United bekræfter: Muskelskade sender profil på bænken i flere uger

Foruden at gøre status på Rasmus Højlund, knyttede United-manageren også kommentar til de to seneste skader i klubben.

Han bekræfter således endnu en gang, at Luke Shaw og Mason Mount begge er ude med skader, og derfor ikke spiller i weekenden.

Mason Mounts fravær kan meget vel betyde, at Christian Eriksen får sin første startplads i denne sæson.

Kampen mellem Manchester United og Nottingham Forest fløjtes i gang lørdag klokken 16.00 på Old Trafford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P