3F Superligaen

Medie: Her er prisen for tidligere FCN-komet

Andreas Schjelderup bliver en dyr herre for en eventuel køber, selvom han blot har fået tre kampe for Benficas førstehold.

Så meget koster Andreas Schjelderup.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forrige efterår brændte han Superligaen helt og aldeles af.

Det resulterede i et stort salg i vinterpausen, og mens millionerne tikkede ind i FC Nordsjælland fortsatte karrieren i Benfica for Andreas Schjelderup.

Her har han imidlertid ikke fået fulgt op på præstationerne fra sin tid i Farum og Superligaen, og torsdag kunne norsk TV2 erfare, at den unge nordmand er blevet sat til salg af den portugisiske storklub.

Nu mener Record at kende til den pris, som Benfica forlanger for Andreas Schjelderup.

Det portugisiske medie skriver således, at den 19-årige kantspiller koster 15 millioner euro. Det svarer til 112 millioner kroner.

I forbindelse skiftet fra FC Nordsjælland til Benfica sendte portugiserne angiveligt et beløb på lidt mere end 100 millioner kroner i retning af Farum-klubben.

Andreas Schjelderup nåede 56 kampe med 17 mål og fem assists til følge i FCN.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P