3F Superligaen

Lyngby bekræfter: Har verbal aftale med Gylfi Sigurdsson

Klubben bekræfter, at en mundtlig aftale er på plads mellem Lyngby BK og den tidligere Premier League-spiller Gylfi Sigurdsson.

Han har ikke spillet professionel fodbold siden den 23. maj 2021.

Her blev det til 59 minutter i et 5-0-nederlag til Manchester City, da han tørnede ud for Everton i Premier League.

Nu ser det ud til, at den 33-årige islænding igen skal til at snøre støvlerne, og denne gang i den danske Superliga, hvor Lyngby BK er ved at have en aftale på plads med ham.

Det fortæller fodboldchef i Lyngby BK, Nicas Kjeldsen, til klubbens hjemmeside.

– Vi har været i dialog med Gylfi [Sigurdsson] i knap 14 dage, og i den proces har vi fundet en fælles interesse i, at Gylfi skal blive Lyngby-spiller. Vi har en mundtlig aftale og plan på nuværende tidspunkt, men der er mange ting, som fortsat skal falde i hak. Herunder, at vi skal have et overblik over hans fysiske forfatning efter en lang periode uden kamp og organiseret træning. Så der kommer til at gå noget tid endnu, før alt eventuelt er på plads, fortæller Nicas Kjeldsen.

Fodboldchefen erkender, at det er en lidt usædvanlig måde at melde ud på, men at man har følt sig nødsaget til det, efter de mange skriverier i landets medier.

– Det er lidt usædvanligt, at vi på denne måde melder ud, når vi ikke er i mål. Vi kan godt mærke på både medier, fans og sponsorer, at der er meget stor positiv interesse, og det er vi som udgangspunkt glade for.

– Men som sagt er vi ikke helt i mål endnu, og der er stadig forhold, der skal falde endeligt på plads. Så alle må være tålmodige lidt endnu.

Gylfi Sigurdssons lange pause fra fodboldens verden skyldtes anklager om seksuelt overgreb på en mindreårig. En sag, han blev frikendt i april 2023.

Trods rygter: Højlund ikke klar alligevel – men han nærmer sig

Den islandske offensivspiller om til Everton fra Swansea i 2017. Her blev det til 156 kampe, hvor han kvitterede med 31 scoringer og 25 oplæg.

Han har derudover tørnet ud for blandt andre Tottenham og TSG Hoffenheim.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P