Brian Riemer: Har ikke stjålet Delaney fra FCK
Den danske cheftræner i Anderlecht, Brian Riemer, mener ikke, at han har stjålet Thomas Delaney fra F.C. København.
Sagaen om Thomas Delaney var lang denne sommer.
Ikke desto mindre endte det ud i, at den danske landsholdspiller satte sin underskrift på en lejeaftale med Anderlecht.
Der var dog enkelte rygter om, at Delaney skulle tilbage til den klub, han fik sin fodbolduddannelse i – og var tilknyttet i næsten 10 år – nemlig F.C. København.
Det skete aldrig, og i stedet er han som bekendt røget til den belgiske storklub, hvorfor nogen måske godt kan rynke lidt på næsen over, om cheftræner Brian Riemer og sportsdirektør Jesper Fredberg skulle have stjålet ham for fødderne af FCK, men til det har Riemer et klart svar.
– Jeg har ikke stjålet ham fra nogen, siger den danske manager med et smil på læben ifølge det belgiske medie Sudinfo og fortsætter:
– Thomas er en person med det største hjerte for København. Jeg ved også, at der i fodbold altid er to sider. Jeg tror egentlig ikke, der var en kamp med FCK. Efter hvad jeg hørte, var der ikke noget tilbud fra København.
Anderlecht har eftersigende en købsklausul i lejeaftalen med Thomas Delaney. Det kan du læse mere om herunder.
Medie: Anderlecht har købsklausul i Delaney-handelThomas Delaney kan få debut for Anderlecht på søndag, når Charleroi kommer på besøg. Den kamp starter klokken 18:30.
Herunder kan du høre ‘PC’ forklare, hvorfor Thomas Delaney ike endte i F.C. København denne sommer.