
Manchester City henter Mahrez-erstatning
Manchester City har fundet afløseren til Riyad Mahrez, der tidligere på sommeren tog til Al Ahli.

Manchester City har hentet afløseren til Riyad Mahrez.
Den 32-årige kantspiller tog denne sommer til saudiarabiske Al Ahli, og det har efterladt et hul på den ene kant.
Erstatningen er den 21-årige højrekant Jeremy Doku, der allerede har spillet 14 kampe for det belgiske landshold.
City bekræfter på sin hjemmeside, at han skifter til England fra den franske Ligue 1-klub Rennes.
Her oplyser klubben dog ikke noget præcist om, hvor lang en aftale belgieren får hos seneste sæsons treble-vindere.
Her kommenterer en naturligvis lykkelig Doku på skiftet til en af verdens største klubber.
– Det her er en stor dag for mig både personligt og proffessionelt, indleder han og fortsætter:
– Manchester City er den bedste klub i verden, så at jeg skal spille for dem er noget helt særligt for min familie og jeg.

Jeremy Doku nåede at spille 92 kampe for Stade Rennais, hvori det blev til 12 scoringer og 10 oplæg.
Han står desuden notret for 14 A-landskampe for Belgien, som han også har nettet for to gange.