Statistikker fra Champions League: FCK i top flere steder
F.C. København sparkede både længere og løb mere end de fleste i forrige sæsons Champions League.
Tirsdag aften bliver de første kampe i den sidste runde i Champions League-kvalifikationen afviklet.
Sagt med andre ord, så nærmer vi os altså gruppespillet i den prestigefulde turnering med hastige skridt.
I den anledning har UEFA delt flere forskellige statistikker, efter at have analyseret forrige sæsons udgave af Champions League.
Her var F.C. København som bekendt i gruppe med Manchester City, Dortmund og Sevilla.
De danske mestre formåede at spille uafgjort tre gange, men det blev aldrig til sejr i gruppespillet, hvorfor man endte nederst i puljen.
Alligevel fik de sat sit aftryk i nogle udvalgte statistikker, som du kan se nedenfor.
FCK sparkede de længste målspark
Tendensen med at spille ud fra bagkæden var endnu en gang støt stigende i den forrige udgave af Champions League. Det hold, der var mindst med på den mode, var FCK. Den danske hovedstadsklub sparkede således i gennemsnit de længste målspark med en afstand på 55,1 meter. Nummer to var Viktoria Plzen med 49,7 meter.
PSG tog de korteste målspark i gennemsnit med 19,1 meter.
FCK fik lov til at løbe
Når det kommer til løbeindsatsen var FCK’s unge mandskab også i top. Dette må trods alt siges at være en mere flatterende statistik at toppe end de lange målspark.
Det var således kun Benfica, Tottenham og Bayern München, der som hold løb flere kilometer per kamp i gennemsnit end FCK gjorde. Benfica løb 120,7 kilometer i gennemsnit, mens FCK tager fjerdepladsen med 120 kilometer rent.
Maccabi Haifa løb mindre end alle andre med 107,6 kilometer i snit.
Flest mål lige efter pausen
Der blev i alt scoret 372 mål i Champions League 2022/23. Det giver et målgennemsnit på 2,98 per kamp.
Manchester City blev den klub med flest mål – 32 styks.
Den fem-minutters periode med flest mål var lige efter pausen. Her blev der scoret 24 gange mellem minut 46 og 50. Den næstmest målrige periode af fem minutters varighed kommer lige efter, da der blev scoret 23 mål mellem minut 51 og 55.
Hvad vil et CL-gruppespil betyde? – Ikke noget dansk fodbold er vant tilF.C. København spiller tirsdag aften den første af to kampe mod polske Rakow.
Den samlede vinder booker billet til Champions Leagues gruppespil, mens taberen er sikret en plads i Europa League.
Tirsdagens kamp mellem FCK og Rakow fløjtes i gang i Polen klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
FCK vil være uden fans på stadion, da UEFA har valgt at straffe de danske mestre. Det kan du læse mere om HER.
Du kan se flere statistikker fra forrige sæsons Champions League HER.