Premier League

Officielt: Har været i Chelsea siden han var helt ung – nu skal han til Newcastle

Lewis Hall fortsætter karrieren i Newcastle, hvor han håber på at have kortere vej til spilletid.

Lewis Hall skifter Chelsea ud med Newcastle.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

I forrige uge forlød det sig, at Chelseas 18-årige Lewis Hall drømte om at komme videre i karrieren.

Årsagen skulle være en kortere vej til spilletid – noget, som Newcastle kunne tilbyde.

Tirsdag er de to klubber nu nået til enighed om en aftale, der sender den unge back til forrige sæsons fjerdeplads i Premier League.

Chelsea oplyser på klubbens hjemmeside, at der i første omgang er tale om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Newcastle har dog også fået muligheden for at hente Lewis Hall permanent gennem en købsoption i aftalen.

Lewis Hall står i alt noteret for 12 førsteholdskampe i Chelsea-trøjen. Her spillede han blandt andet fra start i begge Premier League-opgør mod Newcastle i forrige sæson.

Chelsea-stjerne har været under kniven

Den unge forsvarsspiller kom til Chelsea som U8-spiller, og har siden taget turen op gennem klubbens ungdomssystem.

Han står samtidig noteret for hele 26 ungdomslandskampe for England, som han har repræsenteret hele vejen fra U16 til og med U19-landsholdet.

Han blev i 2022/23-sæsonen kåret til årets akademispiller i Chelsea, hvor hans nuværende kontrakt strækker sig frem til sommeren 2026.

The Athletic har tidligere skrevet, at Chelsea forlangte 35 millioner pund, hvis Lewis Hall skulle sælges denne sommer. Det svarer til 305 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P