Liverpool får omstødt rødt kort
Alexis Mac Allister får alligevel ikke karantæne efter det røde kort mod Bournemouth er blevet trukket tilbage.
Liverpools Alexis Mac Allister fik i weekendens opgør direkte rødt kort, da han tacklede Bournemouths Ryan Christie for hårdt.
Jürgen Klopp og Liverpool var ikke tilfredse med den dom, og derfor appellerede klubben det røde kort.
Noget de gjorde klogt i.
Det engelske fodboldforbund FA har tirsdag meddelt, at Mac Allister får omstødt det røde kort. Det betyder også, at han ingen karantænedage får.
Dermed kan argentineren komme i kamp søndag eftermiddag, når Liverpool og Newcastle tørner sammen.
Alexis Mac Allister skiftede fra Brighton til Liverpool før denne sæson.
Her kan du se tacklingen, som Mac Allister fik rødt kort for: