Hvad vil et CL-gruppespil betyde? – Ikke noget dansk fodbold er vant til
F.C. København kan for andet år i streg spille sig i et Champions League-gruppespil. Noget, der naturligvis ville betyde ikke så lidt for Nicolai Boilesen.
Tirsdag ruller bolden igen for F.C. København.
Her skal man en tur til Polen, hvor de nationale mestre fra Rakow venter i den første af to afgørende playoff-kampe om en plads i Champions League-gruppespillet.
Viaplay har forud for opgøret taget en snak med Nicolai Boilesen, der i de seneste uger har gjort comeback efter at have siddet ude med en skade siden efteråret.
Selvom FCK-stopperen har prøvet en hel del i løbet af sin karriere, så hersker der ingen tvivl om, at Champions League kan lige dét ekstra for ham – og for dansk fodbold.
– Det vil da betyde utrolig meget (at komme med i Champions League, red.). Jeg tror, at det vil være første gang i FCK’s historie, at et hold to år i streg kvalificerer sig til Champions League.
– Derudover er det jo ikke noget, som dansk fodbold bare er vant til at have hvert år.
– Og så personligt, der er det jo noget, man altid stræber efter. Det var det man så, da man var lille. Det var det, der var mest i fjernsynet, det er der de store kampe bliver spillet og det er der, man kan få lov til at udfordre sig selv på højeste niveau, siger Nicolai Boilesen.
FCK’er inden afgørende kampe om Champions League: Kender faktisk ikke noget til demKampen fløjtes i gang i Polen tirsdag klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
FCK vil være uden fans på stadion, da UEFA har valgt at straffe de danske mestre. Det kan du læse mere om HER.
Du kan se hele interviewet med Nicolai Boilesen i videoen øverst i artiklen