3F Superligaen

FCK forsøgte at hente Delaney: Han ville ikke

Thomas Delaney skiftede tirsdag til Anderlecht, men FCK prøvede ifølge 'PC', at hente landsholdsspilleren til København.

Thomas Delaney kan skifte permanent til Anderlecht.
Foto: REUTERS/Kai Pfaffenbach

F.C. København står på tærsklen til at komme i Champions League-gruppespillet for andet år i træk.

Det vil være første gang i klubbens historie, hvis de formår at gøre det. Samtidig vil klubben også få flere penge mellem hænderne.

Derfor har klubben også forsøgt sig med at hente Thomas Delaney ‘hjem’ til København, hvor han spillede indtil januar 2017. Delaney havde dog andre planer.

Den 31-årige midtbaneslider valgte nemlig at skifte til danskerklubben Anderlecht på en lejeaftale, der gælder for den kommende sæson og angiveligt kan ende ud i en permanent aftale.

Han havde ellers muligheden for at vende tilbage til F.C. København, hvor det hele startede. Men det afslog han ifølge FCK’s sportschef, Peter ‘PC’ Christiansen.

– Den model, vi gerne ville have, kunne Thomas ikke se sig selv i, og den kunne han få et andet sted. Derfor har han valgt Anderlecht, sagde ‘PC’ til Viaplay inden opgøret mod Raków.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Thomas Delaney nåede at optræde i FCK’s hvide trøjer hele 246 gange, hvor det blev til 24 mål og 17 oplæg.

Se hele interviewet med ‘PC’ øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P