Chelsea-stjerne har været under kniven
Carney Chukwuemeka er blevet opereret, efter han pådrog sig en skade i weekenden.
Lidt af en mavepuster for Chelsea – og særligt Carney Chukwuemeka selv.
Den blot 19-årige midtbanespiller var med fra start, da Chelsea søndag tabte med 3-1 ude mod West Ham.
Her spillede han en forrygende første halvleg, og blev samtidig Chelseas eneste målscorer.
Kort før pausen måtte han dog hjælpes fra banen med en skade.
Chelsea oplyser nu tirsdag, at skaden har ført til en operation af Carney Chukwuemekas venstre knæ.
– Carney blev opereret i aftes (mandag, red.), og vil nu begynde sin genoptræning, skriver storklubben på sin hjemmeside tirsdag.
Medie: Chelsea henter MLS-keeper på lang kontraktAt der skulle en operation til er næppe et godt tegn for hverken Chelsea eller den unge midtbanespiller selv.
I kølvandet på søndagens kamp håbede Chelsea-manager Mauricio Pochettino da også på det bedste for sin målscorer.
– Vi bliver nødt til at undersøge det nærmere i morgen (mandag, red.). Vi håber, at det ikke er noget alvorligt, men vi bliver nødt til at vente, lød det kort efter slutfløjt fra Chelsea-manageren.
Det oplyses ikke, hvor længe Carney Chukwuemeka forventes at være ude.
I videoen øverst i artiklen kan du se hans mål fra søndagens kamp mod West Ham