
Pulisic lyner i Milan-debut
Christian Pulisic fik mandag aften sin debut for AC Milan, og han gjorde sig yderst positivt bemærket med et mål.

En hvis amerikaner er kommet godt fra start.
Tidligere på sommeren handlede AC Milan dyrt ind i Chelsea, da de hentede Christian Pulisic for omkring 200 millioner kroner.
Mandag aften fik amerikaneren sin officielle debut for Milano-klubben i mandagens kamp mod Bologna, og man må sige, at han kom godt fra start.
Den 24-årige amerikaner scorede i sin debut kamp, da han bragte AC Milan foran 2-0 efter 21 minutters spilletid. Inden dette havde den franske målslugter, Olivier Giroud, bragt Champions League-semifinalisterne fra sidste sæson foran efter 11 minutter.
Der blev ikke scoret ydeligere i mandagens kamp, og derfor kunne AC Milan starte sæsonen efter planen med en 0-2 sejr over Bologna. Dermed fulgte klubben i rivalernes fodspor, da både Inter Milan, Napoli og Juventus åbnede deres sæson med tre point.
Simon Kjær startede på bænken, og den landsholdsanfører kom ind i det 88. minut.