Europæisk Fodbold

Video: Dansk drømmemål og to assists da Norrköping slog AIK

Der var en sand dansk frisparksperle og to assists, da Norrköping mandag aften slog trængte AIK.

Victor Lind scorede et drømmemål for Norrköping mod AIK.
Foto: IFK Norrköping

Der var gang i danskerne i Sverige mandag aften.

Ikke nok med at Glen Riddersholm sidder på cheftrænerposten i IFK Norrköping, så har den svenske klub fire danskere i truppen i form af Marcus Baggesen, Marco Lund, Vito Hammershøy-Mistrati og Victor Lind.

De to sidstnævnte var i allerhøjeste grad medvirkende til, at IFK Norrköping kunne tage en 3-1 sejr i kampen mod AIK Stockholm, der også har dansk islæt i klubben i form af Mads Thychosen, der også var i fokus i mandagens kamp.

Mads Thychosen, der skiftede FC Midtjylland ud med AIK Stockholm tidligere på sommeren, havde næstsidste fod på kampens første mål, da han assisterede Rui Modesto til stillingen 0-1.

Vito Hammershøy-Mistrati gjorde sin danske kollega kunsten efter, da han stod for assisten ved IFK Norrköpings 1-1-mål.

Islandske Arnor Traustason gjorde det, helt uden dansk indblanding, til 2-1 efter 22 minutters spil, men det var en dansker, der stod for kampens detalje.

Ti minutter inde i anden halvleg kanonerede FC Midtjylland-ejede Victor Lind nemlig et frispark ind bag norske Kristoffer Nordfeldt i AIK-målet.

Nederlaget til AIK Stockholm sender den svenske traditionsklub under stregen i den bedste svenske række, Allsvenskan.

Den svenske storklub kommer derfor til at gå ind i en alvorlig periode i slutningen af sæsonen, hvis en nedtrykning skal undgås. Der er i skrivende stund et enkelt point op til den rigtige side af nedrykningsstregen for Stockholm-mandskabet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P