Dansk Fodbold

Villarreal-målmand med gennembrud: Håber at få muligheden på det danske A-landshold

Dansk-svenske Filip Jörgensen har fået et mini-gennembrud i Villarreal i denne sæson, og nu håber han, at det kan bane vejen for en landsholdsudtagelse.

Den dansk-svenske målmand, Filip Jørgensen, har overtaget pladsen i målet i Villarreal, og han håber, at det kan åbne døren på det danske a-landshold.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er født i Sverige, og spillede ungdomslandskampe for Sverige.

Allerede i maj 2021 valgte Villarreal-målmand, Filip Jörgensen, dog at repræsentere det danske U20-landshold, og siden har han spillet seks U21-landskampe for Danmark.

Efter to LaLiga-kampe for Villarreal i sidste sæson har Filip Jörgensen i denne sæson fået sæsonens første to kampe, og noget tyder på, at Villarreal-træner, Quique Setién, i denne sæson har den 21-årige dansker som sit førstevalg.

Det vil Filip Jørgensen udnytte til at spille sig ind på det danske A-landshold.

– Forhåbentlig får jeg muligheden for at blive udtaget til det danske a-landshold. Lige nu vil jeg fortsætte med at gøre det så godt som muligt her, siger Jörgensen ifølge Marca.

Allerede tidligere på året gjorde Filip Jörgensen det klart, at han satser på det danske a-landshold fremfor det svenske, og det skyldes mestendels den danske spillestil:

LaLiga-talent er født og opvokset i Sverige: Nu har han valgt det danske landshold

I Spanien har sæsonens to første kampe givet genlyd, og danskeren er således den yngste målmand i LaLiga i denne sæson. Selv lytter hovedpersonen ikke meget til, hvad der bliver skrevet og sagt om ham.

– Jeg har det rigtig godt. Jeg læser ikke meget af det, der bliver skrevet i pressen. Jeg forsøger at bevare fokus på arbejdet og på kampene. Jeg prøver ikke at blive påvirket af folks meninger, for de eneste meninger, der er vigtige, er klubbens og trænerens.

– Det eneste, jeg beder om, er tillid og ro. Jeg giver mig fuldt ud og giver alt til klubben, for klubben har også givet mig alt. Jeg vil gøre mit bedste og spille så godt som jeg kan, lyder det fra den unge skandinav.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Hos ‘Den gule ubåd’ er det dog ikke hvem som helst, der er blevet skubbet ud på bænken på grund af danskerens indtog.

Det er nemlig den tidligere FC Barcelona-, Liverpool-, Napoli-, Bayern München- og AC Milan-målmand, Pepe Reina, der må agere andenviolin til danskeren.

Reina forlængede i juni sin kontrakt i Villarreal, men den danske U21-landsholdsspiller har udelukkende roser til overs for Reina, der sidst i august fylder 41.

– Pepe er en stjerne. Der findes ikke en bedre holdkammerat at dele omklædningsrum med – specielt i min position. Han har så meget erfaring og har prøvet det hele. Han hjælper mig meget, og han er en af de bedste holdkammerater, jeg har haft, lyder det fra Filip Jörgensen.

Filip Jörgensen måtte i sæsonens første kamp se sig passeret to gange i 1-2-nederlaget hjemme til Real Betis. Villarreal og Jörgensen tog revanche fredag aften, da danskeren holdt buret rent i 0-1-sejren på Mallorca.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P