Dansk Fodbold

Kasper Dolberg udsat for kritik fra Belgisk toptræner: Har ledt efter sig selv i to år

Kasper Dolbergs transfer til Anderlecht har fået meget opmærksomhed i Belgien, og en af landets mest profilerede trænere undrer sig dog over, hvorfor klubben i det hele taget har købt den danske angriber.

Fodboldekspert Francky Dury tvivler på Kasper Dolbergs succes i Anderlecht
Foto: Ritzau/Scanpix / VIRGINIE LEFOUR / Belga / AFP

De er blot nået til fjerde spillerunde i Jupiler League i Belgien, men alligevel må dansker Kasper Dolberg acceptere, at der allerede stilles spørgsmålstegn ved hans præstationer.

Den danske landsholdsspiller, som i sommer skrev under på en fireårig kontrakt med RSC Anderlecht, har scoret et mål på straffespark i sine første tre turneringskampe, og med et par skuffende sæsoner i bagagen stiller flere fodboldeksperter i Belgien nu spørgsmålstegn ved danskeren som ny spidsangriber i den belgiske storklub.

Tidligere har Marc Degryse undret sig over købet af Dolberg, og nu er det den belgiske fodboldtræner, Francky Dury, der tvivler på danskerens evner.

Dury har stået i spidsen for traditionsklubben Zulte Waregem af to omgange – først i ni sæsoner fra 2001 til 2010 og så igen i ni sæsoner fra 2012 til 2021, ligesom Dury også har haft korte ophold hos K.A.A. Gent og det belgiske U21-landshold.

Og den 65-årige fodboldtræner mangler at se Dolberg tilbage på sit tidligere niveau.

– Jeg blev overrasket over transferen af ​​Kasper Dolberg. Den dreng har ledt efter sig selv i to eller tre år, og alt imens har Anderlecht akut brug for resultater, indleder Dury sin analyse af danskeren til websitet Humo.

Dury konkluderer, at Dolberg kun er at finde i belgisk fodbold, på baggrund af at hans karriere er gået ned og ned. Siden 2016/2017-sæsonen i Ajax, hvor danskeren scorede 22 mål, har han ifølge Dury ikke leveret i sine klubber, hvilket senest kom til udtryk i Sevilla og Hoffenheim.

Mål og Highlights: Tottenham tager klar sejr mod Manchester United

Og Anderlecht er i det hele taget i problemer, spår Dury.

– Deres ellevteplads i sidste sæson var uværdig for Anderlecht. Klubben vil angiveligt spille champagnefodbold, men champagnefodbold findes ikke. Man drikker champagne før eller efter en kamp, ​​og man spiller fodbold for at vinde, lyder det fra den aldrende træner.

Kasper Dolberg og Anderlecht spiller søndag mod Westerlo på hjemmebanen Lotto Park. Kampen starter klokken 13.30, og Kasper Dolberg kommer til at undvære sin danske holdkammerat, Anders Dreyer, der har karantæne.

Få overblikket over søndagens fodboldkampe i tv. Se mere i vores tv-guide her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P