3F Superligaen

Brøndby oplyser: Sender talent til Holland

Brøndby IF oplyser søndag, at man har sendt en af klubbens talenter en tur til hollandsk fodbold.

Brøndby IF oplyser søndag, at man har sendt Bertram Kvist til hollandske Feyenoord.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der sker ting og sager i Brøndby IF for tiden.

Søndag har cheftræner Jesper Sørensen således udtaget intet mindre end tre mulige debutanter, og klubben bekræftede i samme ombæring, at Simon Hedlund har fået weekenden fri til at afsøge muligheden for et klubskifte.

Det stopper dog ikke her. Brøndby oplyser nemlig også, at man har sendt blot 18-årige Bertram Kvist til Holland.

Her er der blevet indgået en aftale mellem Brøndby IF og Feyenoord.

Der er dog ikke tale om et permanent skifte eller en lejeaftale. Hvert fald ikke endnu.

I første omgang er der i stedet aftalt et kort træningsophold frem til og med fredag i den kommende uge.

Den unge midtbanespiller vil under træningsopholdet indgå som en del af Feyenoords U23-mandskab.

Bertram Kvist fik sin officielle debut for Brøndby IF i begyndelsen af forrige sæson, hvor han kom på banen i 10 minutter i 1-3-nederlaget mod FC Nordsjælland.

Det er samtidig hans eneste officielle kamp for Brøndbys førstehold.

Han er et produkt af klubbens eget ungdomssystem, og har fortsat kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2025.

Nedenfor kan du læse om sommerens seneste spillertilgang i Brøndby IF

Officielt: Brøndby køber ghaneser i CFR Cluj

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P