NordicBet Ligaen

Sønderjyske henter defensiv midtbaneprofil i Kolding IF

NordicBet Liga-klubben Sønderjyske kan lørdag fortælle, at man har været på rov hos Kolding IF, hvor klubben har hentet en ny defensiv midtbanespiller.

Sønderjyske køber Tobias Sommer i Kolding IF
Foto: Sønderjyske

Sønderjyske forstærker defensiven.

Det står klart lørdag formiddag, hvor klubben kan offentliggøre, at man har hentet en forstærkning ind fra liga-rivalerne fra Kolding IF.

Her har man underskrevet en aftale med den 21-årige defensive midtbanespiller, Tobias Sommer, som altså vender hjem til klubben, hvor han fik dele af sin fodboldopdragelse.

Det oplyses, at Tobias Sommer og Sønderjyske er blevet enige om en aftale, der gælder for de kommende fire år – altså frem til sommeren 2027.

Og det skaber stor glæde i klubbens ledelse, som ser gode perspektiver i aftalen. Det fremgår på klubbens hjemmeside.

– Vi er meget tilfredse med, at Tobias Sommer nu vender tilbage til Sønderjyske Fodbold. Han har udviklet sig godt, siden han forlod klubben, og selv om han kun er 21 år, har han allerede oplevet en del som fodboldspiller. Han forlod akademiet som en dreng og vender hjem som en mand, og vi er overbeviste om, at han kan fortsætte sin gode udvikling i vores stærke miljø, siger sportsdirektør Esben Hansen og fortsætter:

– Med tilgangen af Tobias Sommer bliver vi forstærket på nogle positioner, hvor truppen numerisk har manglet en brik. Han kan både spille i midterforsvaret og som 6’er, og på den både bidrager han perfekt til truppens sammensætning. Vi glæder os til se at Tobias Sommer tilbage i den lyseblå trøje.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Tobias Sommer formåede at spille 59 førsteholdskampe i Kolding IF, som han i første omgang var udlejet til fra Vejle i sæsonen 2021/22, hvorefter det blev til et permanent skifte i sommeren 2022.

I alt blev det til tre mål og fire assists for Kolding IF, som han blandt andet hjalp til at sikre oprykning til NordicBet Ligaen i den forgangne sæson.

Netop Kolding IF var også modstanderen i fredagens NordicBet Liga-kamp. Her sejrede Sønderjyske med 3-1 på udebane. Se alle mål og highlights fra opgøret her.

Thomas Nørgaard om Sønderjyske: Vi er et skidegodt match!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P