Medie: Liverpool vil hente endnu en midtbane-profil – forbereder bud
Liverpool er angiveligt klar til at hente endnu en forstærkning ind til midtbanepositionen og har på ny øjnene rettet mod Crystal Palace.
Jordan Henderson, Fabinho, Naby Keita og Alex Oxlade-Chamberlain.
Flere midtbane-profiler har forladt Liverpool denne sommer, og derfor har Merseyside-klubben da også haft øjnene skarpt rettet mod transfermarkedet i jagten på forstærkninger.
Moisés Caicedo og Roméo Lavia var udset som de helt store transfermål til midtbanen, men her løb liga-konkurrenterne fra Chelsea med dem begge.
Fredag kunne Liverpool så oplyse, at man har hentet japaneren Wataru Endo i VfB Stuttgart til midtbanen. Til trods for dette, skulle Liverpool dog ikke være færdig med at hente forstærkninger til postionen.
Der har tidligere været snak om, at Liverpool skulle være interesseret i Crystal Palace-spilleren, Cheick Doucouré.
Og denne interesse ser nu ud til at blomstre igen.
Ifølge Football Insiders kilder tæt på Liverpool, skulle klubben lige nu arbejde på at strikke et bud sammen til Crystal Palace.
Mediet mener at vide, at Palace vil kræve i omegnen af 70 millioner pund for Doucouré, som præsterede flot for klubben i den forgangne sæson, hvor det blev til i alt 35 kampe kampe. Det svarer til omkring 610 millioner kroner.
Liverpool har allerede hentet Wataru Endo, Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai ind til midtbanen i sommerens transfervindue.
Nyt trekantsdrama – Liverpool overvejer United-emne