Eriksen igen bænket – Maguire helt fraværende mod Tottenham
Christian Eriksen må atter tage plads på bænken, når Manchester United senere gæster hans tidligere klub Tottenham.
Manchester United-manager, Erik ten Hag, har valgt at gå med præcis den samme startopstilling som i mandagens kamp mod Wolves.
Dermed starter Christian Eriksen igen på bænken, hvor klubbens tidligere anfører, Harry Maguire, end ikke er at finde.
Ifølge Manchester United-reporteren, Samuel Luckhurst, har klubben selv meldt ud, at Maguire-fraværet skyldes en mindre skade.
Maguire har tidligere på sommeren været sat i forbindelse med først dagens modstander fra Tottenham og siden også West Ham. Umiddelbart ser ingen af handlerne dog ud til at blive til noget.
Også Pierre-Emile Højbjerg må i første omgang tage plads på bænken, efter han i efterhånden længere tid er blevet sat i forbindelse med et skifte til spanske Atletico Madrid.
Tottenhams startopstilling:
Guglielmo Vicario
Pedro Porro
Micky van de Ven
Cristian Romero
Destiny Udogie
Pape Matar Sarr
Yves Bissouma
Dejan Kulusevski
James Maddison
Heung-Min Son
Richarlison
Manchester Uniteds startopstilling:
André Onana
Aaron Wan-Bissaka
Raphael Varane
Lisandro Martinez
Luke Shaw
Casemiro
Antony
Bruno Fernandes
Mason Mount
Alejandro Garnacho
Marcus Rashford